Fra grundvand til drikkevand
Når du åbner for vandhanen i køkkenet eller på badeværelset, løber rent og klart drikkevand ud af hanen. Vandet kommer fra magasinerne af grundvand dybt nede i jorden. Grundvandet er rent og næsten lige til at drikke. Vandkvaliteten er rigtig god. Inden vi pumper vandet ud, gør vi ikke andet end at ilte det og filtrere det gennem sandfiltre for at fjerne jern og mangan. Vi tilsætter ikke noget til vandet. Jern og mangan er ikke sundhedsskadelige stoffer, men de kan gøre vandet uklart og giver det en dårlig smag. Stofferne kan desuden misfarve vaskekummer og vasketøj.
Spar på vandet
Der er mange gode grunde til at spare på vandet, denne lille brochure giver mange gode hints til hvordan man kan spare på vandet.